tirsdag den 27. april 2010

Kort til naturtema

Når jeg ikke laver noget nyt kan jeg vise et kort jeg lavede til Sarahs artikel med naturtema på scrapsisters magasin i sidste måned.

 


 


Lidt flere billeder af mine sidste to hvalpe der hygger.

Posted by Picasa

mandag den 26. april 2010

Jeg er her endnu

Jeg og de store tøser af mine har været på tur. De sidste to mørke hvalpe skulle til deres nye familier. Begge er solgt til Lyngby uden de to familier kender hinanden. Vi benyttede lejligheden til at besøge min bror og hans kone og havde derfor også min niece med. Her er hvalpene i bilen på vej der over.



Vi tog afsted sidste søndag og om mandagen havde min nevø fødselsdag. Vi spiste udenfor på Papas og gik i Tivoli bag efter. Så smukt der er når der bliver mørkt. Her ser i de tre største unger, INDEN der egentlig sker noget vildt.



Tirsdag formiddag var jeg en tur i Roskilde for at se Love2scrap. Sikke en dejlig stor og lys butik. Lige som jeg havde forestillet mig fra de billeder jeg havde set.Over middag kørte tøserne og jeg ind til Kbh for at spise frokost med Gitte (Madamtridse) på en cafe tæt på hvor hun bor. Sikke en skøn eftermiddag. Bag efter shoppede vi videre. Der er ikke mange skobutikker vi ikke nåede i :o) Vi kørte hjem onsdag og i mellemtiden fik vi shoppet alt det vi tøser manglede til konfirmationen.

Jeg skal lige vise jer en scrappakke Frida har fået af en af mine veninder. Kassen havde hun selv pyntet og allerede der var Frida top glad. Da hun så hvad der var inden i sukkede hun dybt og udbrød "Er ALT det scrap til mig? Jeg har aldrig været mere lykkelig". I skulle have hørt hende. Det var virkelig scraplykke.





Jeg får ikke scrappet noget. Jeg havde egentlig meldt mig til fødselsdagshurlumhej på scrapsisters og har ikke fået deltaget en dyt. Det jeg har scrappet har jeg glemt at tage billeder af inde det er blevet afleveret. Hmm... Her er lige et enkle kort der er et forslag til takkekort på bestilling. Jeg kunne godt forstille mig at bruge nogle som dem selv, efter konfirmationen.



Så her hjemme har vi nu kun vores egen hvalp og den lyse hanhund tilbage. De har meget fornøjelse af hinanden. Jeg kunne tage tusind puttebilleder mere. Her er lige et par af dem til jer. De elsker Fridas stol selv om der ikke er meget plads.