onsdag den 15. december 2010

Julegave til mig

 

Jeg har tænkt længe over det og synes egentlig ikke det gør noget at vise jer hvad jeg skal have af min mand i julegave. Jeg ved jo godt selv hvad der er i pakken. Jeg er ellers ikke vild med at købe gaver fra Claus til mig, men denne gang var det mit eget forslag. Jeg kan da næsten ikke holde ud at vente.
Posted by Picasa

tirsdag den 14. december 2010

Julesmåkager

 

 

Frida har været hjemme ved Farmor og Farfar et par dage. Der har de bagt og bagt. Småkager i lange baner og boller. Så hun har bragt en masse med hjem og det er vel nok dejligt når moren ikke kan bage.
Posted by Picasa

søndag den 12. december 2010

Release Party

I går var jeg til release party ved Pia fra Kreativefornemmelser. Sikke en fest. Heidi var så sød og hente og bring mig så jeg endda kunne være med hele dagen. Som sidste år fik vi champagne og Jan lavede de lækreste sandwich. De forstår da virkelig at invitere til fest :-) jeg skulle helt klar have husket et kamera. Sandwichene blev serveret på det yndigste juleservice.




Heidi var også pyntet til fest. Håret generede lidt hørelsen, men så løftede hun bare det lidt.



Nåh ja. Så var der jo også kommet de lækreste nye stempler :-) Hold da op jeg fik mange nye behov og skønt var det at røre og prøve nogle af de nye sager.


- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 2. december 2010

Julekalender

 

Julekalenderen jeg fortalte om igår, er et produkt Shane fra "Shanes Verden" (børnetime på DR1) og "Red Barnet" har lavet sammen. Jeg var ved at fortælle min mindste lillesøster om det i telefonen og jeg siger "Jeg ved ikke hvem der er mest begejstret. Mig eller ungerne?!!". "Dig!!" svarer Emma så i baggrunden. Men jeg er også begejstret. Totalt godt projekt med genbrugsmaterialer og overskudet går til et godt formål. Der er en sjov historie med hver dag, lidt fakta og en brugsanvisning på nettet til hvad Shane har gjort. Lige det der skal til for at jeg kan lave noget med ungerne som ikke kræver for meget energi. Det bliver ikke bedre :o)Jeg elsker bare "Shanes Verden" ggg

 

 

Pakken indeholder 24 yndige poser med et lille projekt i hver, som hen af vejen bliver til et helt nisselandskab. Undervejs skal man spæde til med ting fra hverdagslivet. Igår var det noget fra en æggebakke. Det havde vi ikke lige på lager og i dag er det en fløde eller mælkekarton vi skal bruge. Drikker lige lidt mælk...
Posted by Picasa

onsdag den 1. december 2010

1.december.

 

 

Generte nisser fra sidste jul. Elsker at åbne en kasse og havde glemt hvad der venter :o)

Så starter julen for alvor nu hvor det er 1. december. Sikke en glæde for den mindste med pakke i sokken. Ja, de store blev også glade, men de er heldigvis så store at de forstår at der ikke behøver være noget i sokken HVER dag. Hellere lidt men godt :o)De andre kalendere er også en stor fornøjelse. Jeg har på nettet bestilt julekalenderen Shane har lavet sammen med "Red barnet". Jeg har sendt manden hele byen rundt for at finde den, men desværre var den udsolgt. Posten kom med den allerede igår. Hvor er det bare en fornøjelse.
Posted by Picasa

tirsdag den 30. november 2010

I køkkenet

 

 

På væggen hænger kransen jeg lavede sidste år og ungernes sokker er hængt op. Cecilie har selv syet hendes navn på hendes sok og det ser jo nydeligt ud som hun har fået plads til alle bogstaverne eller... (pyh ha hun bliver tosset teenagereen når hun ser det her).
Posted by Picasa

mandag den 29. november 2010

Fra min vinkel




Fra mit hjørne i sofaen ser det sådan her ud, her til aften. Caroline er magelig og min søde mand er kommet med en sjat rødvin så jeg kan lade som om jeg sidder her af egen fri vilje. Det er s.. meget hyggeligt.
Posted by Picasa

søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent

 
Sådan ser min ene adventskrans ud. Mest en gave fra en veninde :o) Er den ikke fin?! Mange gæster spørger hvad søren der er bagved. Et billede eller?... det er bare en biopejs.
 
Og et billede tæt på. Vi har fået pyntet lidt op rundt omkring. Vi tager bare lidt af gangen men det er også ok.

 

Vi tager det så roligt at selv hunden har kedet sig lidt. Heldigvis på den gode måde.
Posted by Picasa

mandag den 22. november 2010

Scrappause

 

Hold da op det er længe siden jeg har lavet et indlæg her. Jeg er lige blevet opereret igen i sidste uge og skal igen når jeg er frisk til det. Derfor holder jeg pause med at scrappe. Man har fundet en sygdom, i min maven som hedder Pseudomyxoma Peritonei. Navnet er pænere end detaljerne, som jeg så ikke vil pensle ud her. Jeg kigger stadig på google reader og nyder alt det smukke scrap i alle laver. Så bruger jeg den energi jeg har på at nyde min familie og satser på at være på den anden side til foråret.

Billedet er et frida har lavet til en udstilling på Hjørring Bibliotek. Børnehaven har Afrika-tema og det er rigtig spændende.
Posted by Picasa

lørdag den 25. september 2010

Crop i Frederikshavn

 


I dag er der crop i Frederikshavn. Jeg skulle jo egentlig selv være med til at arrangere og selvfølgelig deltage, men ligger på sofaen og har lidt ondt af mig selv i stedet. Jeg har fået lavet hysterektomi gennem maven for en uge siden og må jo så blive hjemme. Jeg har heldigvis fået mms´er gennem dagen og selv om de er fra mobilen synes jeg da også i skal se. Et stemningsbillede, et skønt kursus med Donna (suk) og en eller andens kage der er druknet i creme fraice. (Sikke noget griseri ;o))

Igår havde jeg fødselsdag og fik skønne hjemmelavede kort og gaver af veninder og spejlreflekskamera af mand og børn. Det hjælper lidt på selvmedlidenheden. Hvor er det bare en utrolig rar følelse det giver at nogen har sat sig og lavet og postet noget til én. Hele huset er fyldt med smukke smukke buketter fra jeg har været på sygehuset og sammen med fødselsdag er det altså ikke helt tosset.
Posted by Picasa

tirsdag den 31. august 2010

Happiness

 

Jeg har shoppet lækre sager hos Madamtut. Skønne skønne bogstaver som jeg tidligere har forsøgt at lave selv på Bigshotten, vintage altlaspapir som jeg mangler til min dagbog, fantastiske plastikblomster som jeg har sukket efter siden jeg havde set dem hos Mona og så noget som virkelig kan give mig scraplykke :o) DYMO I PINK OG TRÆSTRUKTUR. Ahh... lige noget der kan hjælpe på humøret i en stresset hverdag.
Posted by Picasa

onsdag den 25. august 2010

Med lidt hjælp

 

Det her LO er et jeg har lavet en dag min søster og Heidi var på scrapbesøg for noget siden. De er heldigvis så gode til at sætte mig igang. Må invitere dem noget mere. Jeg laver stadig nærmest kun noget som er kraftigt liftet, men pyt bare jeg får klippet og klistret en smule. Det her LO er godt nok ikke liftet men jeg har syet i hånden hele vejen i kanten for at trække tiden ud :o)

Billederne er et af sindsygt mange, jeg har af udsigten fra vores forældres sommerhus.
Posted by Picasa

søndag den 22. august 2010

Sommerfuglekort til en sød lille pige

Frida skulle bruge et fødselsdagskort til en af de små prinsesser hun går i børnehave med. Sommerfuglen erskåret med Spellbinders og en rest fra bordkort til Cecilies konfirmation. Skønt at få brugt.
 
Posted by Picasa

lørdag den 21. august 2010

Scrapaften i Frederikshavn

I tirsdags var jeg til scrapaften i frederikshavn. Hold nu op hvor var det sjovt. Total tøsehygge. Mens jeg ikke helt har haft lyst til at klippe og klistre har jeg alligevel ting der skal laves kort til. Jeg kan jo ikke bestille dem alle ved min søster og Heidi :o) Jeg startede på disse to som skal bruges i morgen.

 
Dette er et fælles kort til min chef der fylder 50. Jeg kan ikke selv komme med til festen da jeg skal til guldbryllup. Skabelonen er en Donna-skabelon og glitteren på bogstaverne er også noget jeg har set hun har gjort.


 
Posted by Picasa
Dette kort er til Tove og Poul Eriks guldbryllup. Der er min mands onkel og hans kone. Jeg har været på nattevagt og skal været til festen kl 12.30 Pheeew... det bliver hårdt og efter festen skal jeg hjem og sove et par timer inden den næste vagt. Kortet er igen inspireret af Donna og skitsen dertil er set på hendes blog engang. Blomsterne er også nogle jeg har set hun har lavet.

Scrapsisters magasinet er udkommet igen i går. Denne gang har jeg ikke bidraget med noget og synes så jeg ser det med lidt andre øjne. Der er bare så mange super artikler på denne gang. Hvor er jeg glad for at være med på et team med så mange dygtige piger. Det nye magasin kan du se her

tirsdag den 17. august 2010

Til Kreativ Dag

I søndags var jeg til Kreativ Dag i Asdal Sognegård. Rigtig hyggeligt igen som det plejer. Jeg har ikke scrappet rigtig længe så Heidi tvang mig til at lave et layout. Hun bladrede mine billeder igennem og gav mig et par at vælge mellem. Jeg fik besked på at komme igang flere gange og det var jo nok godt nok. Det her layout er det jeg fik lavet. Jeg er ikke tilfreds men nu får i det alligevel op her, så i kan se jeg haar prøvet ;o)

 


Det er flere uger siden jeg ellers selv har været omkring og se på jeres blogge og sikke meget flot der var at blive inspireret af. Måske får jeg alligevel lavet noget i klubben i aften også.
Posted by Picasa

fredag den 25. juni 2010

Scrapfest eller...

I sidste weekend var Heidi og jeg taget i mine forældres sommerhus for afslapning og scrap. Jeg havde pakket en hel bil fyldt med scrap. Mange af jer der har siddet med mig til crop og lignende ved jeg TIT har øffet om hvor fantastisk en ide det er hvis man kunne drikke og scrappe samtidig. Jeg har faktisk været ret sikker på at det var en uopdaget side af scrap. Der er i mellemtiden ikke mange jeg har kunne fordærve med ideen, men Heidi er heldigvis nem. Hele hendes Mokai og Asti lager fik vi slæbt med og om fredagen så det sådan her ud fra min side af bordet.
 


Vi fik scrappet, drukket og snakket en hel masse. Om lørdagen fandt vi så ud af hvorfor det ikke er så fantastisk en ide alligevel. Det blev så festligt at vi måtte en tur i byen og det var så der den gode ide faldt igennem. I hvert fald i forhold til at scrappe, for det blev jo ikke til noget. Festen var selvfølgelig sjov og det er ikke mange gange om året jeg går i byen så det var i sig selv fint nok. Ærgerligt nok stod alt det fine scrap jo så og gloede på os med tømmermænd næste dag. Billederne af rodet vil jeg dog ikke sætte på, for tænk hvis min mor så det. Vil jo gerne kunne låne sommerhuset en anden gang.

Vi fik dog lavet lidt som jeg lige må have taget et billede af og sætte på i næste indlæg.
Posted by Picasa

torsdag den 17. juni 2010

Verdens dårligste blogger

Jeg har været helt væk i arbejde og hverdags pligter, så hvis i har undret jer over at jeg ikke har været forbi med de sædvanlige kommentarer så er det bare for jeg ikke har kunnet overskue det det. Jeg håber jeg snart er mere oven på. Lysten til at være kreativ har også manglet. Det har føltes som at have tabt en arm agtigt. Lidt kreativ har jeg været for eksempel har jeg lavet dette kort til Cecilies konfirmation. Det blev hun rigtig glad for. Liftet fra Pia Bau. Billederne har jeg ikke kunne fået til at hænge fast, så jeg måtte slette det sidste indlæg. Desværre også med de søde kommentarer. Sorry.
 

 

 

 
Posted by Picasa

tirsdag den 27. april 2010

Kort til naturtema

Når jeg ikke laver noget nyt kan jeg vise et kort jeg lavede til Sarahs artikel med naturtema på scrapsisters magasin i sidste måned.

 


 


Lidt flere billeder af mine sidste to hvalpe der hygger.

Posted by Picasa